Tips & Fif

Klik her og få tips til, hvordan du sparer penge på belysningen og hvad du skal gå efter, når du skal købe nye pærer og finde den rette belysning til hjemmet.

 

SPARETIP TIL BELYSNING

Der kan være mange penge at spare ved at vælge den rette belysning. Læs med her og bliv klogere på, om du bør skifte pærerne ud derhjemme.
 
Halogener bruger 4-5 gange så meget strøm som LED- og sparepærer, så du kan nemt spare mere end 1.000 kr. i løbet af pærens levetid. Desuden har en halogenpære kun en levetid på omkring 2 år, mens sparepærer holder 6-10 år og LED helt op i mod 10-15 år ved gennemsnitligt brug.
 
 

FIND GOD BELYSNING TIL DIN BOLIG

 
Vi har her samlet et par råd til dig, der handler om, hvad du skal gå efter, når du skal købe nye pærer.
 
Se efter lumen og ikke watt
Pærens styrke måles i lumen. I nedenstående skema kan du se, hvilken lumen du skal vælge for at få den samme mængde lys som i din gamle glødepære.
 
WATT LUMEN
15 w 140 lm
25 w 250 lm
40 w 470 lm
60 w 800 lm
75 w 1.050 lm
100 w 1.520 lm
 
Se efter energimærket
Alle elpærer skal angives med EU’s energimærkning. Uanset hvilken type pære, du skal købe, bør du kigge på denne mærkning – de bedste valg er:
Sparepærer: A
LED: A+ eller bedre
Halogener: C /til 230 V) eller B (til lavvolt)
 
Lysfarve
For at få en pære med et varmt lys, der svarer til glødepærens lysfarve, bør du gå efter en pære med en lysfarve på 2.700-3.300 kelvin.
 
 
 
Gå til kurv