Tips & Fif

Her får du gode råd til, hvordan du sparer både penge og energi ved brug af dine kogeplader. Læs også om de forskellige kogepladetyper, hvis du skal købe ny, og hvordan du gør kogepladen ren, afhængig af om der er tale om induktion, glaskeramisk, gas- eller massekogeplade.

 

SPARETIPS TIL KOGEPLADEN

 
Her får du et par tips til, hvordan du sparer på energien fra kogepladerne.
 
Brug mindre vand
Du kan spare helt op til 30 % el ved at bruge mindre vand, når du koger. Ved at dampkoge kartofler og grøntsager bevares de vandopløselige vitaminer desuden bedre.
Her kan du se, hvor meget vand du skal bruge til at koge en hel gryde kartofler. Brug evt. elkedlen til at koge vandet op, inden du hælder det over kartoflerne.
- 14 cm gryde = 1 dl vand
- 18 cm gryde = 2 dl vand
- 22 cm gryde = 3 dl vand

Sådan finder du den rette mængde af vand til at koge pasta:
- Tørret pasta = 3 x pastaens vægt
- Frisk pasta = 2 x pastaens vægt
- Kogning af 250 g tørret pasta i 7,5 dl vand = 0,20 kWh
- Kogning af 250 g tørret pasta i 3 l vand = 0,50 kWh

Dampkog kartofler sammen med f.eks. gulerødder
Har du grøntsager, der kun kortvarigt skal koge, så put dem i gryden, når der er 5 minutter tilbage af kogetiden. Skær kartofler og gulerødder over for at reducere kogetiden. Dampkogning kan spare dig for helt op til 30 % el.
 
Kog æg med lidt vand
Kom æg og ½ dl vand i gryden. Læg låg på og kog op. Sluk, når det damper kraftigt ved låget. Lad æggene stå 6 minutter (smilende) og 9 minutter, hvis de skal være hårdkogte.
 
Lille gryde = lille kogeplade
Ved at bruge en gryde, der er mindre end kogepladen, spilder du 25 % el.
 
Brug låget
Når du lægger låget på gryden, holder du på dampen, og du koger både nede fra (med el) og fra oven (med damp). Der bruges mere end 3 gange så meget el uden et tætsluttende låg. Har du ikke et låg til gryden, kan du alternativt prøve med en tallerken.

Gryde eller ovn?
Mange retter kan tilberedes lige så godt i en gryde som i en ovn. Forskellen er op til 70 % mindre elforbrug.
 
Skæve gryder koster kassen
Gryder og pander, der er skæve i bunden, kan bruge op til 50 % mere el end nødvendigt. Men ud over at være spild af el er det også spild af tid, for det tager længere tid at varme dem op. Det kan derfor være en god idé jævnligt at tjekke, om dit kogegrej er plant i bunden. Du kan gøre det ved at lægge en lineal tværs over bunden. Buer den udad, er dit kogegrej skævt. Bunden skal være plan eller maksimalt bue 2 mm indad.
 
Komfuret er én af de hvidevarer, vi bruger mest tid ved hver eneste dag – derfor er der gode penge at spare, hvis du udskifter dine gamle masseplader og dine skæve gryder.
 
 
 
 

HVILKEN TYPE KOGEPLADE SKAL DU VÆLGE?


Der findes fire forskellige typer kogesektioner. Læs med her og bliv klogere på forskellene og find ud af, hvad der passer netop dig.

Induktion
 
Induktionskogepladen kan kræve lidt tilvænning, men har alligevel hurtigt vundet indpas i det danske hjem. Denne type kogeplade er baseret på en forholdsvis ny teknologi, der kræver særlige gryder og andet kogegrej. Induktionsplader kræver nemlig, at dit kogegrej har en magnetisk bund – er du i tvivl, om dit nuværende kogegrej er magnetisk, kan du afprøve, om en magnet sætter sig fast på ydersiden af gryden. Hvis ja, så kan kogegrejet bruges til induktion.
Induktionskogeplader består af en elektrisk spole, der sidder under kogefeltet. Det betyder, at gryden opvarmes ved hjælp af et elektromagnetisk felt, som dannes af netop den elektriske spole. Derfor er det selve gryden eller panden, der bliver varm og ikke kogepladen, som man ellers kender det. Dog kan selve kogepladen godt virke lidt varm, hvilket skyldes den restvarme, der afgives fra kogegrejet.
 
Med induktionskogeplader får du maksimal kontrol over madlavningen, fordi skiftet sker øjeblikkeligt, når du justerer på temperaturen. Har du induktion med fleksible kogezoner, kan du placere gryder og pander på kogesektionerne, uafhængigt af kogezonerne. Induktionskogesektionerne registrerer automatisk antal, størrelser og placering af gryder og pander og aktiverer kun kogezonerne, hvor det er nødvendigt. Det giver dig en enorm fleksibilitet i forhold til valg af køkkengrej. Fjerner du gryden, slukker kogepladen automatisk, og du bruger derfor heller ikke mere el end højst nødvendigt. Det er samtidig en fordel i børnefamilier, hvis de små hjælper til i køkkenet, fordi du her undgår, at de små fingre brænder sig på kogepladen, når du hælder vand fra kartoflerne. En anden fordel ved induktion er, at helt op til 90 % af energien udnyttes, og det er derudover utrolig nemt at klare rengøringen, fordi eventuelle madrester og overkog ikke når at brænde sig fast på kogefeltet.
 
Glaskeramisk kogeplade
En keramisk kogeplade er opdelt i kogezoner og fungerer på den måde, at et varmelegeme overfører varme til den valgte kogezone. Zonerne ligger under en hærdet glasplade, og det giver op til 30 % bedre udnyttelse af varmen i forhold til den traditionelle massekogeplade. Den keramiske kogeplade er desuden kendetegnet ved en helt glat overflade, der er nem at gøre ren. Nogle typer af denne kogeplade kan endda nedfældes i selve bordpladen, så det er endnu nemmere at holde en høj køkkenhygiejne.
En af fordelene med denne type kogeplade er, at den kan bruges sammen med stort set alle typer af gryder og pander. Du behøver derfor ikke tage hensyn til dit nuværende køkkengrej, når du investerer i en keramisk kogeplade.
 
 
Massekogeplade
Den traditionelle massekogeplade fungerer ligesom den keramiske ved hjælp af et indbygget varmelegeme. Med tiden er massekogepladen dog blevet et sjældent syn, fordi fordelene er begrænsede i forhold til den keramiske model. Massekogepladen er billigere ved indkøb, men til gengæld kommer der en merudgift i form af en større restvarme og dermed et højere energiforbrug. Faktisk udnytter massekogepladen kun ca. 55 % af energien til opvarmning af maden.

Gaskogeplade
En gaskogeplade har den fordel, at den ligesom induktionskogepladen kan skifte temperatur meget hurtigt. Til gengæld kræver det, at du har adgang til bygas, eller at du vil opstille din egen gasbeholder. En gaskogeplade kan have op til fem kogefelter, og typisk bygges den ind i en køkkenbordplade, men enkelte modeller kan stilles løst oven på bordpladen.
Gaskogepladen produceres ofte med en overflade i støbejern, men nogle af de nyere modeller er med glasoverflade.

SÅDAN FÅR DU SNAVS AF KOGEPLADERNE

 
Pletter fra overkog eller madrester, der har brændt sig fast på kogepladen kan være svære at komme af med igen. Få her et par tips til, hvordan du slipper af med de genstridige pletter.
 
 
Det bedste, du kan gøre i denne forbindelse, er at tørre resterne fra maden op med det samme med en hårdt opvredet klud. Rengøringen bliver kun sværere af, at pletterne først får lov til at brænde sig fast. Er det for sent, og skaden er sket, skal der bruges klude, svampe, opvaskemiddel, skurecreme, eventuelt en glasskraber – og ellers en gang knofedt. Hvor hårdt du skal tage fat, afhænger af, hvilken type kogeplade du har. Fælles for alle typer er dog, at du først skal lade den køle ned, før du begynder at gøre den ren. Gør det nemt for dig selv ved altid at tørre den af med en våd klud efter brug og så give den en lidt mere grundig rengøring en gang i ugen.

Induktions- og glaskeramiske kogeplader
Dette er to meget rengøringsvenlige kogeplader på grund af den glatte overflade, der ikke tillader fedt og stænk at sætte sig fast besværlige steder. Du kommer derfor langt med en våd klud og lidt opvaskemiddel eller et rengøringsmiddel, der er tiltænkt glaskogeplader. Tør af med et viskestykke eller en tør klud. Genstridige pletter kan skrabes af med glasskraber, som fjerner dem uden at ridse.
 
Et andet trick til genstridige pletter er at bruge natron. Først hælder du natron ud over kogepladen, og herefter fugter du to viskestykker i varmt vand med opvaskemiddel. Læg viskestykkerne oven på kogepladen og lad dem ligge i cirka 15 minutter. Hvis pladen er meget beskidt, kan du lade viskestykkerne ligge lidt længere. Kombinationen af varmt vand, natron og opvaskemiddel har nu løsnet madresterne, så du let kan tørre dem af med en våd klud.

Gaskogeplader
Har du en gaskogeplade, skal du ikke være bange for at gå lidt hårdhændet til værks med selv grove skurebørster. En klud, vand og lidt opvaskemiddel kan selvfølgelig også bruges her, men brænderne skal typisk ligge i blød i varmt vand og opvaskemiddel mellem 15 og 30 minutter, før de kan skrubbes helt rene. Det kan derfor være en fordel at lægge dem i blød, inden I spiser, så de er til at vaske rene efter middagen. Husk også at tjekke gashullerne for madrester en gang i ugen og brug eventuelt en piberenser, så du ikke risikerer, at de stopper til.
 
Her kan du også bruge tricket med natron fra induktionskogepladen. Dog fungerer det på en lidt anden måde her end ved de flade modeller. Det nemmeste er at lave en slags ”natron-glasur”, der er en blanding af natron og brintoverilte. Konsistensen skal være tyktflydende som almindelig glasur. Dyp en svamp i glasuren og skrub så pladen ren.

Massekogeplader
Massekogeplader er næsten lige så lette at rengøre som induktionspladerne, og her kommer du altså også langt med en våd klud og lidt opvaskemiddel. Hvis det er nødvendigt, kan du uden problemer bruge skurecreme eller en glasskraber. Et trick er helt almindelig stanniol, der nemt kan tage den indgroede snavs. Krøl det sammen til en kugle og brug det til at skubbe med. Et klassisk husmodertrick, der virker godt på massekogepladerne.
 
Du kan desuden bruge tricket med natron fra gaskogepladen til din massekogeplade. Husk dog at tænde for kogepladen efter rengøring, så det overskydende vand vil fordampe, og du undgår, at fugten får din kogeplade til at ruste.
Gå til kurv