Tips & Fif

Klik her og få et par tips og ideer til, hvordan du gør strygejernet rent og får fjernet den grimme belægning fra overfladen.

 

RENGØRING AF STRYGEJERNET

 
Med tiden får mange strygejern en grim belægning på strygefladen. Ofte skyldes det, at der er blevet strøget syntetisk materiale ved for høj varme. Heldigvis er belægningen nem at fjerne igen – og med midler, som du sikkert allerede har i hjemmet.
 
Metode 1: Silikonespray
I de fleste byggemarkeder kan du købe en silikonespray for omkring 30 kr. Spray på strygejernet for at løsne eventuelle belægninger. Husk at stryge en gammel klud eller et viskestykke, før du tager strygejernet i brug til den nye skjorte.

Metode 2: Stearin
Når strygejernet er varmet op, gnider du på belægningen med hvid stearin. Stryg derefter af på en ren frottéklud for at fjerne alle stearinresterne, før strygejernet atter skal i brug.
 
Metode 3: RensLet
RensLet fås til billige penge i de fleste supermarkeder. Gnid en lille smule på strygefladen og rens derefter med vand. Sørg for at tørre strygefladen grundigt efterfølgende – du kan også varme det op for at tørre det hurtigt igennem. Det modvirker rust.
 
Metode 4: Eddike
Læg et stykke køkkenrulle, der er fugtet med eddike, på den kolde strygeflade. Efter et par timer bør eddiken have løsnet belægningen, og du kan tørre det af med en klud.

Metode 5: Citronsaft
Pres en smule citronsaft på belægningen på det halvvarme strygejern. Tør efter med en blød klud.

Metode 6: Viskelæder
Et godt viskelæder kan gøre underværker. Husk at bruge viskelæderet på et koldt strygejern, så det ikke smelter.

Metode 7: Skraber
Har du en skraber til et glaskeramisk komfur, kan du forsøge at skrabe strygefladen forsigtigt med den. Vær dog meget forsigtig med denne metoder – ridser i overfladen kan beskadige dit tøj. Du skal ikke bruge denne metode, hvis der er teflon i bunden af dit strygejern.
 
Gå til kurv