Om elsalg.dk

Om elsalg.dk

EL-Salg er en af Danmarks største frivillige indkøbskæder inden for hårde hvidevarer, forbrugerelektronik, små el-apparater og belysning. 

Kæden er ejet af Euronics Danmark A/S, der er et aktieselskab grundlagt i 1968, i dag mere end 150 butikker fordelt over hele landet – ofte ude i lokalområderne. I 2018 blev El-Salg-kæden også en del af Euronics-kædens internationale indkøbssamarbejde, hvilket betyder, at de lokale El-Salg-butikker allerede nu handler ind sammen med de øvrige 31 medlemslande i Euronics-kæden.
 
Bag elsalg.dk står således nogle af Danmarks førende fagfolk inden for salg af hårde hvidevarer og el-artikler. Vi ved, hvad vi taler om og har fokus på den moderne forbrugers behov for skræddersyede løsninger, men tilbyder samtidig også totalløsninger – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Til forskel fra mange andre forhandlere af hårde hvidevarer er vores butiksejere rigtige fagfolk med en solid ekspertviden i bagagen.
 
Vores store udvalg af produkter og serviceydelser tilpasses løbende. Du kan til enhver tid se vores fulde sortiment på elsalg.dk, eller når du besøger en af vores butikker. Vi kan tilbyde stort set alt inden for hårde hvidevarer, forbrugerelektronik, belysning (inde og ude) samt el-apparater til både køkkenet og personlig pleje. Derudover tilbyder vi som en af de eneste kæder i Danmark installatørydelser. Du har således via elsalg.dk mulighed for at bestille en autoriseret elektriker til at udføre diverse installatørydelser.
 
Vi står altid klar med råd og vejledning, så er du i tvivl om hvilket produkt, du skal vælge er du velkommen til at ringe eller maile til os - eller komme ind i en af vores butikker, så hjælper vi dig videre i processen, så du får præcis det produkt, der passer til dit ønske og dine behov
 
Om Euronics Danmark A/S
Euronics Danmark A/S er det administrative selskab bag kæderne EL-Salg, Lyspunkt, Photocare og Lysmesteren. I alt servicerer vi mere end 220 selvstændige butikker og er således landets største detailhandelshus for frivillige detailkæder inden for hårde hvidevarer, forbrugerelektronik, små el-apparater og belysning.

Euronics Danmark er medlem af et af Europas største indkøbsfællesskaber, Euronics International, der består af 11.000 butikker fordelt over 31 lande, som handler ind sammen. Det internationale indkøbsfællesskab giver os mulighed for at sikre et bredt sortiment og konkurrencedygtige priser – helt ud i de enkelte, lokale butikker.

Samtidig er Euronics Danmark også en del af ELON Group, der er Nordens største indkøbsfællesskab inden for hvidevarer og forbrugerelektronik. ELON Group omfatter over 500 butikker i Danmark, Sverige, Island, Norge og Finland. Det nordiske samarbejde er ligeledes med til at sikre et bredt udvalg af varer samt lave priser i vores butikker.

Euronics Danmark driver også webshops elsalg.dk, euronics.dk, lyspunkt.dk og lysmesteren.dk samt butikker i Grønland, Island og Færøerne.

Selvom vi er store, er det vores mål, at alle butikker har en stærk, lokal tilstedeværelse, hvor tæt kundekontakt og god service vægtes højt. Butikkerne i vores kæder drives af vores lokale fagfolk, som altid sørger for, at kunderne kommer hjem med det rigtige produkt til den rigtige pris.

 
Ønsker du at kontakte El-Salgs hovedkontor er adressen:
 
elsalg.dk
Niels Bohrs Vej 33B
Stilling
8660 Skanderborg
 
Tlf.: 70 20 11 22
Fax: 96 355 841
CVR.NR: 28 88 60 47