Er du vores nye studentermedhjælper i marketing?

 
 
Da vores nuværende studentermedhjælper skal på udveksling, mangler vi en ny studentermedhjælper til vores marketingafdeling. Kunne du tænke dig at være en del af et dynamisk indkøbshus, som varetager 3 detailkæder – El-Salg, Euronics Danmark og Lyspunkt.
 

Vi søger en frisk studentermedhjælper, som kan hjælpe os i marketing med følgende opgaver:

• SEO tekster og berigelse af produkter
• Assistere med sociale medier for de 3 kæder
• Vedligeholdelse af Blog-univers
• Skrive fangende og fejlfrie tekster 
• Indtastning af konkurrencekort
• Ad hoc opgaver
• Ide udvikling
 

Vi forventer at du:

• Er i gang med en relevant uddannelse indenfor kommunikation/marketing
• Er god til at skrive fangende tekster og behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
• Har flair for digitale medier og lyst til at arbejde med B2C-markedsføring
• Er udadvendt, engageret og selvkørende
• Har et stort ønske om at lære og suge viden til dig
 

Vi tilbyder

Arbejdet udføres på vores hovedkontor (Niels Bohrs vej 33B, Stilling, 8660 Skanderborg) og er 20 timer om ugen. Arbejdsdage tilpasses ift. studiet. Stillingen er timelønnet.
 

Om A/S El-Salg

El-salg er hovedkontor for 150 El-salgs butikker, 20 Euronics butikker, 18 Lyspunkt butikker, 3 webshops og selskab med salg til grossister. Der er ca. 30 medarbejdere på hovedkontoret, der ligger centralt med nem adgang fra motorvejen. Cirka 40 min. med bus fra/til Aarhus C. El-salg er en af Danmarks største detailkæder indenfor hvidevarer, småvarer samt belysning. Vi er i en rivende udvikling med masser af spændende opgaver.
 
Start dato: 1. april eller snarest muligt
 
Send dit CV og din ansøgning inden d. 1. april 2017 til marketing@el-salg.dk mærket ”studentermedhjælper”